Selmers Bibliotek
Selmer's Library
Harald Selmers bogsamling
Af Per Vestergaard
Harald Selmer kaldes med god ret den danske psykiatris fader. Han har gjort sig fortjent til denne hæder af flere grunde. Han udgav i 1846 værket ”Almindelige Grundsætninger for Daarevæsnets Indretning”, den første samlede redegørelse på dansk for den nye disciplin psykiatri. Han var ildsjælen bag opførelsen af Danmarks første egentlige institution for sindslidende, ”Helbredelsesanstalten for Sindssvage i Nørre-Jylland”, i dag Århus Universitetshospital, Risskov og forblev denne institutions leder i godt 25 år. Endelig samlede Harald Selmer en imponerende bogskat, der med sine ca. 500 bind omfatter stort set alle væsentlige skrifter om psykiatri og relaterede emner, som på hans tid var tilgængelige på hovedsprogene. Disse bøger blev grundlaget for dansk psykiatri som en lægevidenskabelig disciplin. I denne introduktion til Selmers liv og virke er vægten lagt på en beskrivelse af den enestående bogsamling, som arvingerne efter Selmers død, overdrog til hans gamle hospital og som hospitalet siden omhyggeligt har værnet om. Det er denne samling som nu digitaliseres til glæde for fremtidens forskere og det almindeligt interesserede publikum.
Aarhus
Universitetshospital
Psykiatrisk
Forskningsbibliotek
og
Museum Ovartacis
digitaliseringsprojekt
Litteraturen i denne bogsamling, anskaffet af Selmer og testamenteret til Hospitalet ved hans død i 1879 har udgjort fundamentet for Harald Selmers psykiatriske teori og praksis. Dermed har de bidraget væsentligt til den fysiske udformning af anstalten i Risskov og de principper, der lå bag. Dette gælder også for de næstfølgende anstalter i hhv. Oringe og Kurhuset ved Skt. Hans. Selmer besøger en række anstalter på kontinentet og i Storbritannien på sin psykiatriske studierejse i vinteren 1847-48 og møder i flere tilfælde psykiaterne/forfatterne til titlerne nævnt i det følgende. Vi vil i første omgang prioritere en række af de europæiske hovedskikkelsers væsentligste udgivelser, fortrinsvis i engelske eller tyske udgaver. Det drejer sig om personer og værker, som har bidraget væsentligt til ”moderniseringen” af og debatten om psykiatrien og behandlingen af psykisk syge i det 19. århundrede. Specielt indretningen af helbredelses/plejeanstalten er et hovedtema.
Psykiatrisk Forskningsbibliotek
Harald Selmer (1814 – 1979), blev læge i 1838 og påbegyndte allerede i 1839 sit virke i psykiatrien, som kandidat ved St. Hans Hospital på Bistrupgaard ved Roskilde. St. Hans Hospital var ikke et hospital i nutidens betydning af ordet. Hospitalet var en lemmestiftelse, ejet og drevet af Københavns Kommunes fattigvæsen. Det rummede alle typer af syge, invalide og hjælpeløse, som ud over deres handicap kun havde det ene til fælles, at de ikke havde familie, slægtninge eller en husbond, der kunne huse og forsørge dem. I dette selskab fandt man også de hårdest ramte afsindige, den tids betegnelse for psykisk syge mennesker. Da Selmer fik ansættelse på St.Hans var de afsindige ved at komme i overtal og de øvrige lemmer på vej ud. Efter afslutningen af sit to årige ophold på St. Hans udsendte Selmer i 1841 en pamflet ”Om Psykiatriens Tilstand i Danmark med særligt Hensyn til St. Hans Hospital på Bidstrupgaard”. Dette skrift, der rummede en sønderlemmende kritik af forholdene på St. Hans, blev begyndelsen til Selmers livslange pionerindsats i dansk psykiatri. På St. Hans var overlægen for nylig blevet afskediget efter en klage over brutal og ydmygende behandling af patienterne og her som i resten af landets såkaldte dårekister levede patienterne oftest som indespærrede dyr under uhumske forhold. Harald Selmer satte sig i spidsen for en bevægelse der skulle skaffe nye, tidssvarende forhold for de sindslidende. I 1846 udgav han en mere komplet fremstilling af sit syn på fremtidens dårevæsen i bogen ”Almindelige Grundsætninger for Dårevæsnets Indretning” baseret på hans egne erfaringer fra St. Hans, men også på datiden viden om psykiatri i de førende lande: Tyskland, Frankrig og England. Han læste al tilgængelig psykiatrisk litteratur fra disse lande. Senere besøgte han også de nye, moderne anstalter for sindslidende i Tyskland og England og førte her samtaler med datidens ledende psykiatere. Trods sine kun 33 år var Selmer i 1847 selvskreven som medlem af regeringens byggekommission for en ny ”Helbredelsesanstalt for Sindssvage i Nørre-Jylland” en opgave han kastede sig over med stor dygtighed og energi. Takket været Selmers ildhu og på trods af krig og materialemangel blev anstalten færdigbygget på ganske få år og kunne tages i brug d. 1. september, 1852. Da var Selmer atter selvskreven til en toppost, nu som overlæge og enevældig leder af anstalten. Han forblev på denne post indtil sin pensionering i 1878, året før han døde.
Harald Selmer var en fremragende skribent, en evne der i særlig grad kom de sindslidende til gavn. Han skrev ikke mange større værker. Udover ”Almindelige Grundsætninger for Dårevæsnets indretning”, blot en oversættelse af én af tidens mest ansete lærebøger i psykiatri, den engelske psykiater James Prichards ”Treatise on Insanity,” der i Selmers danske oversættelse udkom i 1842. Dette værk var længe den eneste på dansk tilgængelige samlede fremstilling af de psykiske sygdomme og deres behandling. Selmer skrev derimod talrige artikler, pamfletter og indlæg i fag- og dagspresse. Denne skribent virksomhed var på sit højeste medens Selmer var redaktør for det ansete tidsskrift ”Bibliotek for Læger”, en post han bestred fra 1846 til 1852. Selmers skriftlige produktion var ikke videnskabelig, men snarere agitatorisk i den bedste betydning af dette begreb. Hans personlige integritet sammenholdt med hans klare og saglige argumentation for de sindslidendes sag fik overbevist såvel de tvivlende kollegaer som de træge politikere om dåresagens vigtighed. Da anstalten i Aarhus var indviet og Selmer udnævnt til leder, var dansk psykiatri en etableret institution.
Efter sin udnævnelse til leder af den store anstalt i Århus fik Selmer ikke megen tid til egne skriverier. Til gengæld fortsatte han med at læse flittigt og udvide sin imponerende samling af psykiatrisk faglitteratur. Samlingen kan opdeles efter sprog og efter emner. Godt halvdelen af titlerne er tysksprogede og hovedparten af disse har tyske forfattere, men ikke alle. Blandt de tysksprogede titler findes nemlig ganske mange oversættelser af psykiatriens franske og engelske hovedværker, som udtryk for, at datidens danske læger følte sig mere fortrolige med tysk sprog- og fagkultur end med den franske og engelske. De fleste af de øvrige titler en forfattet på fransk eller engelsk. Endelig er der få skrifter på hollandsk og på de skandinaviske sprog. Nogle ganske få akademiske afhandlinger er forfattede på latin, som det var skikken ved Københavns Universitet indtil midten af 1800’tallet. Blandt forfatterne optræder alle psykiatrihistoriens koryfæer: Blandt de tyske, Roller, Jacobi og Griesinger; blandt de franske Pinel, Esquirol og Morel og blandt de engelske, Tuke, Conolly og Maudsley.
De emner der behandles i bogsamlingen er særdeles mangfoldige. Anstaltsbyggeri og drift har dog tydeligvis haft Selmers hovedinteresse. Inden for dette emne er der især megen tysk litteratur med grundige beskrivelser af de moderne anstalters grundplaner og indretninger ledsaget af detaljerede arkitekttegninger. I forbindelse hermed findes også mange beskrivelser af den anstaltsdrift, der i forbindelse med den moderne moralske behandling ansås for helt central for patienternes helbredelse. Den hjerneanatomiske, -fysiologiske og –patologiske baggrund for de psykiske sygdomme er også grundig behandlet i mange af Selmers bøger, især de fransksprogede. Selmer og datidens øvrige psykiatere havde en stor interesse i hvad der senere udviklede sig til retspsykiatri. Der findes i bogsamlingen talrige bind, især engelske, der behandler psykiatriske patienters tilregnelighed i forbindelse med kriminelle handlinger. Endelig er mange delområder inden for psykiatriens brede interessefelt repræsenterede: Psykologi, frenologi, åndsvaghed, epilepsi, syfilis og selvmord, for blot at anføre nogle centrale emner.
Selmer har hentet sin egen faglige inspiration i denne, for datiden enorme bogsamling. Via Selmers dygtige formidling kom den til at danne fundamentet for etablering af en psykiatrisk disciplin i Danmark. Samlingen fik også i eftertiden stor betydning, idet mange årtiers uddannelse af danske psykiatere for en stor del foregik på Selmers hospital i Århus. Her fik de vordende psykiatere foruden den kliniske erfaring fra omgangen med patienterne, deres introduktion til psykiatri som videnskab gennem læsning af Selmers bøger.
Digitaliseringen af Selmers bogsamling medfører at eviggyldige sandheder fra psykiatriens barndom kan deles af nutidens læsere, læg som lærd. Og det der ikke længere er sandheder kan nydes som inspirerende fag- og kulturhistorie.